Fagotten er et træblæserinstrument og tilhører obofamilien. Det er det laveste medlem af denne familie og producerer en unik og karakteristisk dyb tone. Instrumentet er sammensat af en lang rørformet krop, der typisk er lavet af træ som ahorn, bøg eller gran, selvom moderne fagotter også kan laves af plastik eller andre materialer.

Fagotten er kendetegnet ved sin buede form og er normalt omkring 1,35 meter lang, men det varierer lidt afhængigt af den specifikke type fagot. Den lange rørformige krop er sammenfoldet flere gange, hvilket gør det muligt at skabe en så dyb tone i et relativt kompakt instrument.

Det vigtigste træk ved fagotten er dens dobbelt rørblad, der sættes fast på mundstykket. Når spilleren blæser luft gennem mundstykket og på rørbladet, begynder det at vibrere, hvilket skaber lyden. Fagotten spilles ved, at spilleren dækker forskellige tonenoter med fingrene på de mange nøgler og huller langs instrumentets rør.

Fagotten bruges i en bred vifte af musikalske genrer, fra klassisk til moderne musik. I klassisk musik bliver det ofte brugt som en del af symfoniorkestre, kammermusikensembler og blæserkorps. Den har en vigtig rolle i orkesteret og bruges ofte til at fremhæve bassen og tilføje dybde til den samlede lyd. Fagotten har også fundet anvendelse i jazz, moderne musik og i filmindustrien.

På grund af dets unikke tonale kvaliteter og evne til at spille dybe og lyse toner har fagotten bidraget til en rig og alsidig musikalsk verden og har fortsat sin popularitet blandt musikere og komponister.