Zacara da Teramo, også kendt som Antonio Zacara da Teramo eller Antonius Berardi, var en italiensk komponist og musiker fra den tidlige renæssance. Han blev født omkring 1360 i Teramo, en by i Abruzzo-regionen i det centrale Italien, og døde omkring 1416.

Zacara da Teramo var en af de første kendte italienske komponister, der skrev i stilarten ars subtilior, der var kendetegnet ved sin kompleksitet og raffinement. Han var aktiv i det 14. og 15. århundrede, og hans musikalske stil var præget af sin tid, hvor man eksperimenterede med komplekse rytmer, brugte unikke notationsmetoder og skrev musik, der udfordrede grænserne for datidens musikalske konventioner.

Han var ansat som kapelmester og sanger ved forskellige italienske hoffer, herunder hoffet i Pesaro, og havde også forbindelser til det franske hof, hvor han muligvis arbejdede som musiker.

Zacara da Teramos mest kendte værk er “Qui la dira,” en ballade for tre stemmer, der er skrevet i ars subtilior-stilarten. Denne komposition er en af de tidligste eksempler på denne komplekse og raffinerede stilart.

I dag er Zacara da Teramo mindre kendt i forhold til nogle af sine samtidige komponister som Guillaume Dufay eller Johannes Ockeghem, men hans bidrag til den musikalske udvikling i den tidlige renæssance er stadig værdsat af musikhistorikere og udøvende kunstnere. Hans værker er blevet bevaret i forskellige historiske musikmanuskripter, og de bidrager til vores forståelse af musikkens udvikling i den tidlige renæssanceperiode.