Philippe de Monte (1521-1603) var en flamsk renæssancekomponist og kapelmester, der var kendt for sin omfattende produktion af vokalpolyfoni og hans betydning som en af de førende komponister i sin tid. Han blev født i Mechelen, der på det tidspunkt var en del af det tysk-romerske rige (nuværende Belgien), og han tilbragte størstedelen af sit liv i Italien.

De Monte blev uddannet i Mechelen og arbejdede som sanger i en lokal kirke, inden han i en tidlig alder rejste til Italien for at fortsætte sin musikalske karriere. Han tilbragte størstedelen af sit liv i Italien og tjente som kapelmester ved forskellige italienske kirker og hoffer.

Hans musikalske stil var repræsentativ for den senere renæssanceperiode og bar præg af det musikalske skifte fra den vokale polyfoni fra den tidlige renæssance til den mere følelsesmæssige og udtryksfulde stil fra den sene renæssance.

De Monte skrev en bred vifte af musikalske værker, herunder messer, motetter, madrigaler og chansons. Hans motetter, der var skrevet for dobbeltkor og andre komplekse vokale besætninger, er blandt hans mest betydningsfulde bidrag til den vokale polyfoni. Hans kompositioner var teknisk krævende og udtryksfulde og udnyttede de musikalske muligheder, som den senere renæssancepolyfoni tilbød.

De Monte var en højt respekteret komponist i sin tid og blev beundret af sine samtidige musikere og komponister. Hans musik blev udbredt og udført i hele Europa, og han var en betydelig figur i det europæiske musikalske landskab i det 16. århundrede.

I dag er Philippe de Monte mindre kendt end nogle af sine samtidige som Palestrina eller Lassus, men hans musikalske bidrag og indflydelse på den senere renæssancemusik er stadig værdsat af musikelskere og historikere, der studerer denne periode i musikhistorien.