En gambe er et musikinstrument inden for den strengeinstrumentfamilie. Det er også kendt som en viola da gamba eller blot en viola. Gambeinstrumentet er en forløber for moderne cello og har en rig historie, der strækker sig tilbage til renæssancen og barokperioden.

En gambe har en krop, der er formet som en stor timeglas. Den har normalt seks eller syv strenge, der normalt er af gut, selvom moderne versioner kan have metalfremstillede strenge. Strengene er normalt stemt i kvinter eller kvinter og en oktav.

Instrumentet spilles, mens det hviler mellem spillerens ben, derfor navnet “gamba” (afledt af det italienske “gamba”, der betyder ben). Det er udstyret med en bue, der trækkes over strengene for at producere lyd. Gambeens karakteristiske lyd er blødere og mere mild sammenlignet med den mere strålende klang af en moderne cello.

Gambeinstrumentet blev primært brugt som et basinstrument i barokmusikken. Det blev ofte brugt til solostykker, kammermusik og som en del af ensemblet i orkesterværker. Gambeens lyd blev værdsat for sin varme, melodiske og ekspressive karakter.

Selvom gambe ikke er så udbredt som moderne strygere i dag, er der stadig musikere og ensembler, der specialiserer sig i at spille og udføre musik på dette instrument. Gambeens unikke klang og historiske betydning gør det til en vigtig del af den tidlige musikopførelse og en værdsat del af musikhistorien.