En sonet er en lyrisk digtform med fast struktur og metrisk mønster. Den har oprindelse fra den italienske digtning og blev populær i 13. og 14. århundrede. Sonetten består traditionelt af 14 linjer og er normalt opdelt i to dele: den første del består af otte linjer, der kaldes oktaven, og den anden del består af seks linjer, der kaldes sestetten. Den italienske sonet er ofte skrevet i enkeltvers, kaldet enderim, hvor hver linje rimer med en anden linje, typisk i mønstret ABBAABBA for oktaven og CDECDE eller CDCDCD for sestetten.

Senere udviklede den engelske sonet sig fra den italienske sonet. Den engelske sonet består også af 14 linjer, men i stedet for at have to dele, er den opdelt i tre kvartetter (grupper af fire linjer) og en slutning, der består af to linjer. Det mest almindelige rimemønster for den engelske sonet er ABAB CDCD EFEF GG.

Sonetter er ofte kærlighedsdigte eller refleksioner over livet, men de kan også berøre forskellige emner som natur, kunst, politik eller filosofi. På grund af deres faste struktur og begrænsning på 14 linjer, kræver sonetter præcisitet og kreativitet fra digteren for at udtrykke følelser og tanker inden for en velskrevet ramme.

Berømte digtere som William Shakespeare, Petrarch, Dante Alighieri og Elizabeth Barrett Browning er kendt for at have skrevet sonetter, og sonetgenren har haft en betydelig indflydelse på verdens digtning gennem århundrederne. Sonetten er fortsat en populær digtform i moderne litteratur, og den tilbyder digtere en udfordrende og elegant måde at udtrykke deres følelser og tanker på.